Endnu et år og endnu en helt enorm bunke af helt enorm dejlig musik er udkommet. Der er noget beroligende konstant over mængden af gode plader på sådan et år og noget livsbekræftende anderledes over forskelligheden og nyskabelsen, der til stadighed befinder sig hos kreative sjæle verden over. Som sædvanlig har musikken både været balsam for sjælen og en kilde til nye oplevelser gennem de sidste 12 måneder. Her er mine yndlingsplader fra året, der næsten er gået. I omvendt rækkefølge denne gang.

Format betyder noget. Det samme gør lyd. Men altså, det gør autencitet også. Sidste års bedste genudgivelse var en ny version af en gammel klassiker. Jeg snakker selvfølgelig om ’Tim’ af The Replacements. Let It Bleed-Edition vel at mærke. Genudgivelsen er en forrygende forbedring af en allerede forrygende plade. Et nyt – og yderst anderledes – mix af 11 stenkolde klassikere. Ok, 8 stenkolde klassikere og tre andre numre, men stadigvæk. Autencitet betyder noget. Lyd betyder noget. Og jeg aner ærlig talt ikke, præcis hvor god den nye udgave er, for jeg ejer ikke formatet.